Johannes Rasmussen fortæller.

 

Jørly og jeg boede i Møllevangsområdet i mange år, men jeg ville gerne tilbage til Vejlby-Risskov, hvor jeg har haft min barndom og ungdom. Jeg er både døbt og konfirmeret i Vejlby kirke. Så da byggeriet på Brobjerg skred frem, besluttede vi at købe en lejlighed. Det blev så i blok F, hvor vi flyttede ind i 1977. Vi så flere gange på lejligheden og prøvede at gå rundt uden gulvbrædder! Vi var de første ejere i lejligheden. Fra vore vinduer er der en ganske dejlig udsigt både over Brobjergparken og mod vest ud mod Lisbjerg. Vi har selvsagt nogle ganske dejlige solnedgange!

Da vi flyttede ind, var der ingen kæde-huse, og på hjørnet ved indkørslen fra Grenåvej lå der en gammel gartnerbutik. Hvor Føtex senere blev bygget, var der en parkeringsplads, – i øvrigt på højde med den senere hovedsti. Gården Brobjerg lå der endnu, og senere kom blok I til.

Ifølge bestemmelserne skulle blokken stifte en ejerforening, og på et fællesmøde i blok C’s selskabslokale fik vi en sådan dannet. Jeg blev sammen med tre andre valgt til bestyrelsen, og senere kom jeg som blokkens repræsentant til at deltage i møderne om dannelse af en grundejerforening og arbejdet med vedtægterne.

Meget hurtigt kom jeg til at arbejde med Brobjergparkens varmeforsyning. Der var jo tale om hovedmåler i blok A og bimålere i de forskellige blokke. Desværre var der lidt uoverensstem-melse mellem alle målerne, så jeg måtte rundt og undersøge forholdene. Det var faktisk et større stykke arbejde. Det viste sig, at der foruden et varmetab også var tale om forkert indstilling af målerne.De havde nemlig en sommer- og en vinterindstilling.

Dette arbejde fulgte med, da jeg nogle år senere blev formand for Grundejerforeningen efter Henning Ernøs flytning til Ebeltoft. Foreningen var i Ernøs tid blevet velfungerende med et årligt repræsentantskabsmøde og hyppige møer i forretningsudvalget, så jeg fortsatte i det spor, han havde lagt. Ret hurtigt var der indledt forhandlinger med Århus kommunale værker om overtagelse af fjernvarmenettet, men først i slutningen af 1988 lykkedes det endeligt. Beslutningen skulle jo godkendes i de forskellige afdelinger, og det tog sin tid! Det blev også ret dyrt, men udgifterne fordeltes efter det vedtagne kvadratmeterprincip.

Der måtte i øvrigt opsættes skilte ved indkørslen, idet mange besøgende gik forkert af de lige og ulige numre. Det sker vist stadig! Men skiltene fik da både bogstaver, numre og pile!

Kort efter at jeg havde overtaget formandsposten, måtte der ansættes en gartner mere. Selve Brobjerparken var kommet til at råde over arealerne ved Egåen, hvor der efter en konkurrence var oprettet småhaver og forskellige andre ting! Vi havde derefter hele min formandstid to gartnere ansat, så foreningen var arbejdsgiver. Jeg måtte jo også tage mod opringninger om morgenen, hvis der var tale om sygdom! Til alt held havde foreningen Verner Nyborg som kasserer; lønninger og regnskab krævede sin mand. Af materiel fik vi indkøbt en kombineret fejema-skine/plæneklipper. Aria’en, som den hed, holdt hele min tid og lidt til! Det øvrige materiel havde vi arvet fra Chr. Bærentsen. Gartnerne fik opholdsrum i blok A.

Kabelfjernsyn var jo på fremmarch i 1980’erne og fra de forskellige blokke blev der foreslået, at vi skulle være med. Der blev optaget kontakt til Jysk Telefon, men sagen skabte nogen uro! Der blev en del lidt vanskelige forhandlinger og også lidt knubbede ord! Og det tog faktisk flere år.Men efter mange møder både i ejerforeningerne og Grundejerforeningen lykkedes det. Der blev undervejs nedlagt kabler fra blok A til de øvrige blokke, og dermed fik vi så adgang til de mange tv-kanaler.

Jeg brugte megen tid på arbejdet, men det interesserede mig. Jeg færdedes meget i området for at holde mig ajour med tingene og med beboernes holdninger og gav da også gerne gartnerne en hjælpende hånd.

Jeg er faktisk stadig glad for at færdes i området, men alderen gør sig jo gældende for mig som for mange andre!