Brobjergparkens historie – Del 3

Den 10. januar 1966 havde Århus Stiftstidende en interessant artikel under overskriften: Syv tønder land til 50 millioners projekt. Ved artiklen var aftrykt en skitse med tilhørende tekst:

“Som bebyggelsen vil tage sig ud på arealet øst for Grenåvej. Som en støjskærm anbringes erhvervsbygninger på facadegrundene, i alt fem, hvor kun tillades let industri. Bagved disse anbringes otte etageblokke med i alt 335 lejligheder med en gennemsnitsstørrelse på cirka 85 kvadratmeter. En tre tønder land stor park skal udgøre det rekreative område for det store kompleks. Det samlede areal er 28 tønder land, og planen ventes at koste ca. 50 millioner kr. at realisere”.

Planen var udarbejdet af arkitekt Gunnar Larsen, Århus, rådgivende ingeniører var Viggo Madsen og Bent Elgaard, begge ligeledes Århus. Bent Elgaard har i øvrigt været med gennem hele byggeperioden. Det omtaltes, at skitsen den næste dag skulle forelægges Hjortshøj-Egå sogneråd. Det var jo før storkommunens tid!

Fra den første skitse var der tale om en børnehave, et fritidshjem, en vuggestue og et indkøbscenter. Men læg mærke til den skitserede indkørsel og blokkenes placering!! Fra første færd pointeredes det, at der var tænkt på en nøje adskillelse af gående og kørende trafik. Skitsen skal nu nok forstås ud fra sin tid; 1960’erne var en driftig tid, derfor nok ideen om bygninger til let industri. Da der endelig – en del år senere – blev tale om realiteter, var meget ændret! Avisen har i øvrigt den pudsige kommentar, at hele området er beliggende ved “vandsiden” af Grenåvej; og det er jo ubestrideligt rigtigt! Måske skal det – set fra i dag – siges, at begrebet ejerlejligheder ikke kendtes!!

I forbindelse med sognerådets behandling af skitsen, udtalte Chr. Bærentsen til Demokraten, at han håbede at komme i gang med første del af planen i 1967, men at det helt ville afhænge af de bevilgende myndigheders stilling. “Jeg ved, at man i Hjortshøj-Egå kommune er interesseret”, sagde han! Men så hurtigt gik det altså ikke! Tiden gik, bl.a. med kloakeringsprojekter, og først fire lange år senere, i 1970 blev der taget fat. Dette år begyndte byggeriet af blok A, der sammen med blok B som 1. byggeetape efterhånden havde været færdigprojekret i længere tid.

Men da havde skitsen for hele området som nævnt også ændret udseende:


Skitse aftrykt i Omegns-Kureren 17. august 1970.

Øverst ses en jord-støjvold mod Grenåvej og indkørslen er nu flyttet mod nordøst til den oprindelige indkørsel til Johannes Grosens gård, dér hvor den findes i dag. Erhvervsbygningerne er helt væk, og blokkene er – heldigvis! – alle placeret nord-syd. Ved indkørslen ses en trekantet bygning, der skulle være et indkøbscenter, til venstre for centret ses en aflang bygning tænkt som børneinstitution og øverst til højre ses et forslag til et garageanlæg. Der er også tale om én blok mere, end der senere blev bygget, men det understreges, at skitsen kun er et udkast! Der er stadig kun detailprojekteret for blok A og blok B, men da tænkt på de næste blokke.

Interessant er vejplaceringen umiddelbart inden for støjvolden og placeringen af kædehusene på én lang række på skråningen mod selve Brobjerg. Det blev til sidst slet ikke sådan!

Århus Stiftstidende fulgte interesseret med i byggeriet og fortalte i januar 1971, at Rådhusets statistikere kun regnede med parcelhus- byggeri i den tidligere Hjortshøj-Egå kommune, men at der i realiteten var et stort etagebyggeri i gang, nemlig grosserer Chr. Bærentsens på Brobjerg i Egåbro. Der var et billede af blok A og den bemærkning, at den første blok med 38 lejligheder kan tages i brug i løbet af dette år (1971), og at endnu en blok med 38 lejligheder kan ventes i gang snarest.

Den 15. januar 1971 var der rejsegilde på blok A, hvor både Århus Stiftstidende og den lokale Omegns-Kureren var til stede. Ved denne lejlighed sagde Chr. Bærentsen, at da han for ca. fem år siden købte arealerne på Brobjerg og så småt begyndte at tænke på projektet, havde han ikke forestillet sig, at han skulle gennem så mange trængsler. Ganske vist havde de lokale kommunale autoriteter vist stor forståelse, men de overordnede, især vejdirektoratet havde lagt store hindringer i vejen. Navnlig tilladelsen til udkørsel på Grenåvej havde givet problemer. Men måske har selve rejsegildet også lagt hindringer i vejen? En billedtekst fortæller i hvert fald, at elinstallaør H. Bock i hast måtte skaffe lys, så alle kunne få fat i bajerne!

Chr. Bærentsen var ikke blomstergrosserer for ingenting! I juli 1971 fortæller Århus Stiftstidende under overskriften Blomstrende by, at selv om Brobjergparken i Egå knap er færdigbygget, er der fra starten sørget for, at det smukke nye kompleks indtager sin plads i projektet Blomstrende by. Der er plantet i tusindvis af sommerblomster i de nylig anlagte bede foran huset, og langs facaden står festlige blomsterkummer, ja i forhallen til hver opgang står beholdere med flotte potteplanter.

Indflytningen i blok A begyndte juni 1971, hvorfor Beboerforeningen fejrede Brobjergparkens 25-års jubilæum i juni måned 1996. Et lille år senere, maj-juni 1972 , begyndte indflytningen i blok B. Mange familier er siden da flyttet ind og ud, men der er stadig enkelte, der har boet her i hele Brobjergparkens “levetid”. Nelly og Emil Staal i blok A har boet her længst, og i blok B har Aksel Andersen, Hansa Traberg – i to lejligheder – og Birthe og Bent Madsen boet her siden begyndelsen! Mange ting var stadig ikke færdige, og familien Madsen flyttede endog så tidligt ind, at 1. og 2. sal endnu ikke kunne lejes ud. Der var nemlig ikke noget gelænder i opgangen! Men det kom hurtigt!

Udlejningen gik “strygende”! Så tidligt som december 1971 sagde Chr.Bærentsen til Århus Stiftstidende, at ingen var flyttet siden forsommeren , og at han betragtede det som en anbefaling af byggeriet, således at han turde gå i gang med den tredie to-etagersblok , også “til trods for, at mine privat-bygherrekolleger tøver i øjeblikket”. Måske den første antydning af de forhold, der senere skulle gøre 1970’erne særdeles vanskelige!

Ved samme lejlighed faldt der nogle kommentarer til en ide om et beboerselvstyre.”Vi er ved at udarbejde vedtægter til den beboerforening, lejerne automatisk bliver medlemmer af, når de flytter ind”, sagde han videre. Og her var Chr. Bærentsen noget forud for sin tid! Beboerrepræsentation fandtes i det sociale byggeri, og vedtægterne herfra var selvfølgelig inspirationen. Men først 1979 kom den lov, der påbød beboerrepræsentation i privat boligbyggeri af en vis størrelse!

I januar 1972 indkaldte Chr. Bærentsen beboerne i blok A og B til et møde på Egåhus. Her blev oprettelsen af en beboerforening diskuteret og mødet endte med, at der blev valgt 7 beboere til at tage sig af sagen. Blandt dem var Nelly Staal, der blev den første formand, et hverv hun også bestrider i dag. Gennem de godt 25 år, foreningen har eksisteret, har hun været formand de 22!

Da lovene for beboerforeningen blev vedtaget senere i 1972, havde de en slutbemærkning, der viste, at en sådan forening var usædvanlig i et privat byggeri. Det hed nemlig , at beboernes medindflydelse kun havde gyldighed, sålænge Bærentsen ejede Brobjergparken. Der måtte tages højde for en mulig ny ejers indstilling. Men det har loven fra 1979 jo nu ændret! Beboerforeningen vil fortsat bestå!

I december 1972 var der så rejsegilde på blok C i den kælder, der nu er selskabslokale. Rejsegildet vakte lidt opmærksomhed, fordi man ikke var vant til, at en beboerforeningsformand talte ved en sådan lejlighed. Nelly Staal priste “firmaet” Bærentsen for den måde, det fungerede på, således at der ikke var ret meget gene af byggerodet. “Det er lige ved, at vi savner den store byggekran, der næsten var blevet et vartegn for Brobjergparken”, sagde hun. Ved den lejlighed var der foruden pølser og øl også julestjerner til håndværkerne!

Men i 1973 – 74 blev der international uro omkring de vestlige landes forsyning med olie fra Mellemøsten. Den såkaldte oliekrise med bilfrie søndage, stop for byggeri og andre politiske tiltag var en realitet. Også for byggeriet af Brobjergparken fik det konsekvenser. En lille ting var slukningen af hveranden lampe ude og inde! Nogle af dem er stadig slukket!

Forsættes… Læs del 4 her