Brobjergparkens historie – Del 2
Den jord, Johannes Grosen købte i 1911, strakte sig fra den nuværende Johannes Grosensvej til et sted mellem blok F og G. Jorden længere mod vest tilhørte broderen Svend Grosen. Han havde formodentlig selv bygget sig en gård på sin jord. Ret hurtigt efter købet af Brobjerg byggede Johannes Grosen en gård, som han naturligvis gav navnet Brobjerg. Indkørslen til gården var den nuværende indkørsel til Brobjergparken. Den var markeret af to sten med navnet Brobjerg og nummeret 438, gårdens adresse på Grenå landevej. Den ene sten forsvandt, men den anden er der stadig og står over for hellen i indkørselen. Gården bar årstallet 1912 og har vel været færdig til hans bryllup samme år?
Johannes Grosens gartneri blev efterhånden både stort og kendt. Han havde mange i arbejde gennem årene og havde endnu mere jord i Vejlby Enge. Han gjord sig også bemærket i Gartnernes Salgsforening i Århus, hvor han afsatte sine varer. Her blev han 1944 formand for foreningen og havde den stilling helt frem til 1955. Han var således formand, da Salgsforeningen i 1952 flyttede fra Gebauersgade til helt nye bygninger i Finlandsgade. Bygningerne i Finlandsgade er nu Storcenter Nord; Gartnernes Salgsforening er flyttet til Tilst!
Johannes Grosen fik i sin sidste tid som formand ridderkorset af Dannebrogsordenen!
I årene 1952 – 1956 var der i øvrigt foretaget et meget stort afvandingsarbejde omkring Egåens nedre løb. I Egåbogen fortælles, at der i et meget lavtliggende hus i Egåbro-området havde boet en mand, som efter sin profession kaldtes fisker Jensen. Huset lå så lavt, at han, når Egåen gik over sine bredder, måtte anvende en robåd for at komme til og fra huset!
Og der havde været problemer! Åen havde gennem årene forårsaget en del oversvømmelser i sommerhalvåret. Dens størrelse satte nemlig en grænse for dens evne til at lede vandet væk, og når så slusen – den gamle, der lå længere ude mod bugten end den nuvæ- rende – lukkede ved højvande i Århus bugt, kunne vandet ikke komme væk! Og der var ikke kun tale om oversvømmelser i engene, også bebyggelserne ved åen og mellem åen og Nordre Strandvej blev undertiden omringet af vand!
I Vejlby enge gravede man en helt ny å, Ny Egå, med det formål at fjerne en større bugtning og samtidig skabe bedre mulighed for at lede vandet væk. Den gamle Egå blev dog bevaret for at afvande engene, men blev en ren afvandingskanal uden forbindelse til den nye å. Vandet blev pumpet fra den gamle over i den ny! Men den væsentligste ændring var en udvidelse af åen fra Grenå landevej til til havet. Åens bundbredde blev her forøget fra 2,5 m til 6,5 m, et ret stort gravearbejde! Da Grenå landevej samtidig blev udvidet, blev landevejsbroen også ændret, således at åbningen under broen blev ca.10 m bred i stedet for ca. 6 m!
Men det særlige ved hele dette arbejde, var anlægget af en kombineret sluse og pumpestation for at holde vandet i Egåen på de sidste to kilometer “i ro”! Det nye sluseanlæg øst for Stenvadet lukker som det gamle automatisk ved højvande i bugten, men for at undgå stigninger i åens vandstand, byggedes der to pumpehuse, et på hver side af slusen. Pumpeanlægget fik ret stor kapacitet; de to pumper kan tilsammen pumpe ca. 1/2 mill. liter væk fra åen pr. minut!
Samtidig med dette arbejde blev der bygget tre private(!) broer på Åvej, Brovej og Stenvadet Disse broer måtte grundejerne betale til i en del år. Gartner Karl Clausen på Åskrænten oplyser, at han først for nylig har betalt det sidste afdrag.
Hermed havde myndighederne gjort deres for at imødekomme den villa og sommerhusbebyggelse, som havde fundet sted især syd for Egåen, men også var begyndt nord for den. Og området skulle nu være sikret mod flere oversvømmelser!
Der findes nogle interessante luftfoto fra 1950’erne, taget af det kendte luftfotofirma Sylvest Jensen.
Det ene er taget fra bugten ind over Nordre Strandvej, Brobjerg og Grenå landevej. På billedet ses den oprensede og udvidede Egå, gartneriet Nordly, ejet af gartner Thøger Thøgersen, der lå mellem skrænten til Brobjerg og Egåen, dèr hvor der nu er småhaver, legeplads og børneinstutitioner. På billedet er Brobjerg en stor mark og i baggrunden ses Grenå landevej med enkelte huse; selve vejen forsvinder i en bue ud i horisonten. Brovej fandtes ikke på optagelsestidspunktet, stien fra Nordre Strandvej gik fra den gamle træbro over Egåen længere mod øst omkring gården Solvang. Gårdens stuehus ligger der endnu! På billedet ses skrænten mod Brobjerg meget tydeligt, og længere henne ad Åskrænten ses to hvide gårde (de nuværende numre 18 og 12). Den første er moderniseret, mens den sidste stadig er hvid og bærer årstallet 1829. Derudover ses en del sommerhuse langs åen og enkelte i det område, som nu er Johannes Grosensvej. De sidste er bygget på en udstykning, Johannes Grosen foretog i 1950. At vejen senere fik hans navn, vidner om hans position i Hjortshøj-Egå kommune.
Et andet af billederne viser selve gården Brobjerg. Der var et ret stort stuehus i vinkel, et udhus og et drivhus adskilt fra landevejen ved mange meget store træer. Gården lå på den nuværende parkerings-plads vest for blok I, drivhuset tæt ved pladsens sydlige ende. Der var kun dette drivhus. Johannes Grosens gartneri var et frilandsgartneri.
Da Johannes Grosen døde i 1958, kunne hans enke ikke opretholde gartneriet, og jorden blev de næste par år forpagtet af en nevø, Jens Grosen. Der blev dyrket roer og korn på området.
I 1960 købte Karl Clausen sammen med sin svigersøn Chr. Bærentsen gartneriet Nordly. Gartneriet havde dengang adresse på Grenå landevej. Åskrænten var spærret på det sted, hvor småhaverne i dag slutter. Thøger Thøgersen ønskede ikke trafik på sit område! Hvis man kom fra Århus ad Grenå landevej, var der først en indkørsel dèr, hvor autoværkstedet ligger i dag. Her førte en vej lige ind til Svend Grosens gård og derfra langs den nuværende sti ned til gartneriet Nordly. Svend Grosens gård lå der, hvor kædehusene med de højeste numre ligger i dag. Kørte man videre ud ad Grenå landevej passerede man nogle huse, bl.a. et lille gartneri – i folkemunde frk. Arnts gartneri , senere frk. Jakobsens – og længere henne kom så indkørslen til Johannes Grosens gård.
Det røde murstenshus, der hørte til gartneriet Nordly, ligger der stadig og er i dag Åskrænten nr. 40. Det siges at være bygget kort før år 1800. Familien Marie og Karl Clausen bor der stadig, – på 37’te år! De har i øvrigt haft krondiamantbryllup i marts måned i år!
Når man går fra Brobjergparken og hen ad Åskrænten passerer man en træbarak, der er sammenbygget med et hvidt murstenshus. Der knytter sig en særli historie til de to bygninger. Chr. Bærentsen var samtidig blomstergrosserer i Århus og havde brug for en del lagerplads. En dag så han og hans svigerfar en annonce fra en tømmerhandel i Skanderborg, der skulle lukke. Resolut tog de en lastvogn og kørte ned og købte en af barakkerne; allerede kort efter var den opstillet ved gartneriet Nordly. Den hvide del af bygningen byggedes senere, da lagerpladsen skulle øges. Ved egen håndkraft! I dag er bygningerne vist mest kendt under navnet “Smeden”?
I efterkrigstiden var alle mindre områder stærkt interesseret i en større udvikling. Hjortshøj-Egå kommune var ingen undtagelse! Den daværend sognerådsformand J. Müller var selv gartner og gennem forskellige samtaler “prikkede” han til Chr. Bærentsen: Var det ikke en ide at bygge på Brobjerg? Kommunen havde kun parcelhuse – dengang!
I 1966 finder vi så en overraskende meddelelse i aviserne. I lokalbladet Omegns-Kureren står der som referat fra et sognerådsmøde under overskriften: Kæmpeprojekt ved Egåbro: “Fra grosserer Chr. Bærentsen, Århus, fremsendtes et stort projekt, som går ud på intet mindre end at skabe et helt nyt kvarter på èn gang i området ved Brobjerg, der begrænses af Grenå landevej nord for Egåbro og selve Egåen. Projektet omfatter opførelsen af flere tre-etages-blokke, erhvervsbebyggelse, butikker, fritidshjem, vuggestue, børnehave etc. Det er projekteret til ca. 50 mill. kr., og der vil blive 335 lejligheder, 7 tønder land af det i alt ca. 28 tønder land store område udlægges som park langs Egåen.
Skønt der endnu ikke er udarbejdet byplanvedtægt for denne del af kommunen (den del, der ligger nærmest Vejlby-Risskov) var der i sognerådet stemning for at anbefale projektet, der kan komme til at danne udgangspunkt for en mere omfattende planlægning for hele Egåbro-området”.
Ideen havde altså fænget! Allerede i 1965 havde Bærentsen købt Johannes Grosens jord af hans enke Johanne Grosen. Hun var hans anden kone. Hun fi bopælsret i gården for resten af sit liv. To år efter købte han Svend Grosens jord, ligeledes med bopælsret for familien. Svend Grosen døde allerede i 1960, men hans kone boede der fortsat i en del år. Chr. Bærentsen fortæller, at han en dag i slutningen af forhandlingerne om det første køb stod på toppen af Solbakkevej og så ud over hele “Brobjerget”. En stor beslutning var det jo! Selv i 1965, hvor optimismen var stor, og ingen havde den mindste forudanelse om den krise, der kom i begyndelsen af 1970’erne! Solbakkevej hedder nu Brobjergvej, et navn der også ville have passet godt til vejen på selve Brobjerg!
Samtidig med det første køb af jord havde Bærentsen startet samarbejdet med arkitekt Gunnar Larsen, og de første skitser så meget hurtigt dagens lys! Men at der skulle gå så lang tid, inden byggeriet kom i gang, havde ingen regnet med! Der skulle gå over fire år, nærmere fem!
I 1966 var Egåbro-området blevet overført fra landzone til inderzone (byzone). Et par år senere antydede et sognerådsmedlem forsigtigt, at når kommunen nu virkelig foretog sig noget, så var det nok grosserer Bærentsens projekt for et etagebyggeri, der fik dem til det! Men planerne fik i det hele taget god støtte; gartner Tage Rasmussen var dengang og senere, både som sognerådsmedlem i Hjortshøj-Egå kommune og som byrådsmedlem i den store Århus kommune efter 1970, tilstrækkelig fremsynet til at give Bærentsens planer en god støtte.
Opmålingerne i Egåbro-området blev foretaget af landmåler Erik Kold. Han var en god støtte, da kloakeringsprojektet stod for. Han foreslog for at lette sagen, at Bærentsen helt skulle tage “Brobjergets” kloakering på sig, således at selve Brobjerg og området omkring Brobjerg kunne behandles som to forskellige projekter. Det var et godt råd; og sådan blev det også! Men alligevel kunne 1. etape af kloakeringen på Johannes Grosensvej, Solbakkevej og Åskrænten først påbegyndes i begyndelsen af 1970, mens 2. etape, Bærentsens kloakprojekt, først blev godkendt i august samme år!
Erik Kold tilbragte langt senere sine sidste år som lejer i Brobjergparken. Hans enke Edith Kold bor der stadig.
Set fra Chr. Bærentsens side, skulle der nu – endelig – til at ske noget! Men først måtte gartner Karl Clausen plante en række poppeltræer i sydsiden af fru Grosens have. Hun ville naturligvis gerne skærmes lidt mod de kommende blokke! Nu mange år senere er netop de træer blevet stynet!