Børge Olesen fortæller.

Jeg har boet i området siden 1966. Ført på Kamillevej og senere 28 år på Adelvej.

Brobjergpakens Blok G tilflyttede jeg 15. januar 2005. Inden da havde jeg truffet Niels T. Holst via en fælles interesse i Besættelsesmuseet. Det var Niels, der lokkede mig til at acceptere et valg til Forretningsudvalget (FU) for Brobjergparkens Grundejerforening (BPG)

Jeg er uddannet Statsautoriseret Revisor og har arbejdet som sådan, heraf 25 år med egen virksomhed.

De 4 år som formand for BPG har bl. a. været brugt til at få rede på den ret indviklede konstruktion BPG er – og den ER indviklet.

Allerede den første vinter blev vi efter flere år med lave sneudgifter, ‘taget på sengen’ af en usædvanlig mængde sne med hvad deraf følger. Den vinter var meget dyr – det var den alle steder – men vi i FU blev udsat for mange uunderbyggede beskyldninger fra især 2 personers side, der spredte mistillid, hvor de kunne. Den periode var meget belastende og er reelt årsagen til, at min formandsperiode nu er afsluttet.

Efter den lidt kaotiske start, mener jeg at kunne aflevere en park i rimelig stand. Der er og vil altid være ting, der også kunne gøres – men ønsket om også at spare, har stedse været der på den måde, at vi får mest muligt ud af de penge, der så faktisk bruges.

Der er renoveret et antal brandveje og vi er ved at opbygge reserver til de store udgifter, vi ved kommer. Betænk venligst at det efterhånden er en gammel park.

Samarbejdet med de øvrige i FU har været givende og er da også begrundelse for, at jeg fortsætter den mere tilbagetrukne funktion som regnskabsfører.

Nu har vi så fået en ny formand: Knud Erik Mortensen, som jeg håber vil kunne gøre det endnu bedre at bo i Brobjergparken.