Alfkil og hans sønner

Brobjerget har været beboet langt tilbage i tiden. Der er fundet stenalderredskaber i jorden, og på Nationalmuseet står en runestensten, der bærer navnet Egåstenen. Den har stået på et af “Brobjergets” højeste punkter, men var i mange år anvendt i et et gærde mellem Egå kirke og den nær meste gård.

I begyndelsen af 1800-tallet voksede forståelsen for fortiden og en professor rejste rundt i landet for at samle runesten. Han kom også til Egå og sørgede for, at den fundne sten blev bragt til København.

Stenen manglede i begyndelsen sit topstykke, men det blev fundet 30 år senere ved en omlægning af samme dige. Stenen menes at være fra vikingetiden, dog tyder sproget på, at den kan være ældre, mens korset øverst på stenen tyder på den ældste kristne tid, som er omkring år 1000. Så alderen er lidt usikker!

Stenen er af grovkornet, lidt lyserød granit. Den er lidt under 1½ m høj og næsten 80 cm bred på midten. Det har været antydet, at den omtalte Kjeld kunne have været med Knud den Store på togt til England og være belønnet med et gods i Danmark!

Nogle borgere i Hjortshøj-Egå kommune forsøgte i 1950’erne att få stenen “hjem” fra Nationalmuseet, men det kunne forståeligt nok ikke lade sig gøre! En afstøbning af stenens forside kan ses i Sølystskolens festsal!

alkil : uk : hns : suniR † risÞ : stin : Þansi : ift : mana : sin : frinta : Þans × vas : lantirÞi : kitils : Þis nuruna

Alfkil og hans sønner rejste denne sten efter Manne sin frænde, som var Kjeld den Norskes godsbestyrer .