I gården Brobjerg boede Johanne Grosen bag en efterhånden meget stor hæk og bag de træer, som gartner Karl Clausen plantede sidst i 1960’erne, mens den ene blok efter den anden skød op omkring hende. Først i 1980’erne var hun omringet af blokke mod syd og af en blok og et butikscenter mod øst og vest! Hun var i øvrigt meget træt af, at hun ofte hørte folk kalde gården for Brobjerggård og protesterede indædt, fortæller Leif Jensen, der har boet i området hele sit liv og nu bor i blok A. Han er født på den anden side af Grenåvej, og hans far har arbejdet for Johannes Grosen i hans gartneri. Selv har Leif Jensen som dreng ofte tjent en skilling ved at slå fru Grosens græsplæne, og senere har han i en periode boet til leje hos hende. I sine sidste leveår måtte fru Grosen på plejehjem, og Leif Jensen førte da lidt opsyn med gårdens hovedbygning. Udhusene var forlængst revet ned!

Chr. Bærentsen havde fra begyndelsen købt de områder af Brobjerg, som blev bebygget gennem 1970’erne og havde selvfølgelig fået køberet til den matrikel, som selve gården lå på. Da fru Grosen døde i 1985, gjorde han brug af denne køberet; gården lå jo midt i det område, som han ønskede at bebygge. Og dermed var han ejer af så godt som hele Brobjerg.

Som omtalt havde salget af kædehusene i begyndelsen af 1980’erne ikke på nogen måde lignet den succes, som salget af ejerlejligheder tidligere havde været! Tværtimod havde det økonomisk været en uventet belastning, også i en sådan grad, at regnskaberne udviste “røde tal”! Chr. Bærentsen følte sig som midt i 1970’erne noget trængt, og “den gode bank” (et Chr. Bærentsen citat) var heller ikke helt rolig!

Igen måtte loven om ejerlejligheder holde for. Resolut udarbejdede Chr. Bærentsen sammen med nogle rådgivere en plan for salg af ejerlejligheder i de først byggede blokke, blok A, B, C og D. Det var banken meget tilfreds med, og planen blev omgående sat i værk! Igen var det en succes, endda så meget, at man allerede efter èt år var “på rette vej” og kunne standse salget af lejligheder i de fire blokke. På det tidspunkt var der solgt nogle ejerlejligheder i blok A, C og D, men ingen i blok B. Det er således en tilfældighed , at blok B i dag er en ren lejerblok!

Som en konsekvens af salget af lejligheder i blok A, C og D måtte der oprettes en sammenslutning af ejerne i disse blokke; det blev til de såkaldte “små” ejerforeninger, der i lighed med de “store” ejerforeninger i de rene ejerblokke E, F, G , H og kædehusene/klyngehusene alle skulle være pligtige medlemmer af den nye grundejerforening.

Gården Brobjerg blev hurtigt revet ned, og der var så plads til en blok mere. Men de økonomiske forhold var, trods salget af ejerlejligheder i de ældste blokke, alligevel ikke særlig gode, så ved en venskabelig forståelse blev det G.A.L.Thorsen, der påtog sig at bygge. I 1985 blev gårdens matrikel udstykket og en del af den svarende til en blok blev tilskødet G.A.L.Thorsen. Hurtigt begyndte han at opføre den blok, der skulle blive Brobjergparkens sidste, blok I. Det var et selvfølgeligt krav, at blokkens udseende skulle svare til de andre blokke for at passe ind i helheden, så G.A.L.Thorsen mått forsynes med tegninger m.v. og da også med arkitekt og rådgivende ingeniør! Men det ordnedes hurtigt, så den nye blok stod færdig i allerede i 1987. Blok I var helt fra starten udstykket i ejerlejligheder, og i de første år blev der solgt en halv snes lejligheder. Da G.A.L. Thorsen i begyndelsen af 1990’erne løb ind i nogle økonomiske vanskeligheder, blev det igen ved en venskabelig forståelse til en ny handel, hvor Chr. Bærentsen købte blok I , – tilbage! Det skete i 1992.

Den nye grundejerforening tog som nævnt fat på sit arbejde i 1981, og driften af fællesarealerne viste sig hurtigt som en både stor og ofte vanskelig opgave. Foreningen stod uden egentligt motoriseret grej, og der var jo tale om et stort område. Anskaffelserne måtte nødvendigvis gå langsomt for ikke pludselig at stille beboerne overfor ret store ekstra udgifter. Men det problem blev løst. Hen ad vejen blev der indkøbt både arbejdsmateriel og kørende materiel og også ansat medhjælpere, således at Grundejerforeningen med tiden blev godt rustet til at forestå vedligeholdelsen af fællesarealerne. Der kom dog først rigtig skik på området, da Grundejerforeningen gik over til at ansætte gartnere gennem Gartnernes Fagforening, således at medhjælperne nu var faglærte gartnere!

Overtagelsen af det oprindelige fjernvarmeanlæg gav både vanskeligheder og uventede opdagelser. Da en regning fra Århus kommunale Værker skulle fordeles, viste det sig, at en måler i blok A var så tilkalket, at den ikke kunne registrere det faktiske forbrug. Andre havde “glemt” at omstille målerne fra vinterforbrug til sommerforbrug, som man skulle dengang! Det kostede forretningsudvalget mange vanskelige forhandlinger med de forskellige ejerforeninger for at få dem til at indse, at alle målere skulle udskiftes. Tre år tog det at få styr på tingene og få gennemført en retfærdig fordeling af udgifterne til varme og varmt vand. Men det lykkedes!

Afgiften til De kommunale Værker skulle afregnes efter hovedmåleren i blok A. Ved en sammentælling af målertallene i de øvrige bygninger kom man ofte til et noget mindre forbrug! Der var helt oplagt et varmetab i ledningerne mellem bygningerne. De mange ventiler og termostater rundt omkring blev grundigt efterset, dog uden at det hjalp ret meget! Grundejerforforeningens daværende formand (fra 1984) Johannes Rasmussen husker dette meget klart og husker også, at for- retningsudvalget “sov dårligt om natten” ved tanken om, hvad et brud på ledningsnettet kunne medføre! Det kunne let blive en endog meget dyr affære!

I slutningen af 1980’erne fik Grundejerforeningen et tilbud fra Århus kommunale Værker om overtagelse af fjernvarmerørene i området uden for blokkene, og det førte hurtigt til realitetsforhandlinger. Fra kommunens side blev der foretaget en vurdering af hele Bro- bjergparkens fjernvarmenet især med henblik på nettets restlevetid. Der var nemlig tale om to forskellige rørtyper, idet de ældste blokke havde rør i betonkanaler, mens de nyere områder havde mere moderne præfabrikerede rør. Kommunens tilbud blev efter vurderingen at overtage vedligeholdelsen af ledningsnettet uden for blokkene for en pris på godt 1,7 mill. kr. På et orienterende møde i Grundejerforeningens repræsentantskab i april 1988 blev dette tilbud drøftet og anbefalet, hvorefter afgørelsen blev overladt til ekstraordinære generalforsamlinger i de enkelte ejerforeninger og Beboerforeningen. Ved samme lejlighed tilbød Provinsbanken i Brobjergparken at hjælpe de enkelte ejerforeninger med financieringen.

Overtagelsen blev vedtaget alle steder, og som det forlods var aftalt, blev udgifterne fordelt efter den almindelige fordelingsnøgle, udarbejdet efter etagemeterareal. De forskellige områder kom til at betale mellem ca. 129.000 kr. for det billigste område og ca. 172.000 kr. for det dyreste. Institutionerne slap dog med godt 56.000 kr.

Samtidig med alt dette havde der også været forhandlinger med Jydsk Telefon om kabel-TV i Brobjergparken. Forhandlingerne begyndte i 1986, men først i slutningen af 1987 var forhandlingerne om tilslutning afsluttet i de enkelte blokke, således at Jydsk Telefon kunne bekræfte ønsket om kabel-TV og gå i gang med at lægge lyslederkabler. Det forventedes, at det nye kabelnet ville være afsluttet i 2. eller 3. kvartal af 1988, hvilket også lykkedes.

Grundejerforeningen arbejdede også med at få området forsynet med skilte, dels vejskilte og også skilte om forbud mod knallertkørsel på stierne og krav om at hunde skulle føres i snor. Det sidste som resultat af en kedelig affære med en bidsk hund; et af områdets dengang mange børn blev bidt!

Arbejdet med driftsvedtægter for fællesarealerne tog også tid; de skulle jo godkendes af alle ejerforeninger og for lejerblokkenes vedkommende af Chr. Bærentsen og Beboerforeningen. Og dette arbejde blev da også først endeligt afsluttet i 1987.

Gennem årene er der selvfølgelig sket forskellige ændringer her og der! Mest iøjnefaldende i butikscentrets overetage! Her har der været mange forandringer. Et cafeteria eller en bistro viste sig hurtigt netop at være det vovespil, den første restauratør Thejl kaldte det! Trods flere forsøg gik det slet ikke! Bagerbutikken og kiosken forsvandt også, men der kom en frisørsalon og senere en lægepraksis. Frisørsalonen startede i øvrigt i de lokaler, som lægerne i dag har! Provinsbanken – Den danske Bank – flyttede først i 1990’erne til Center Øst, og i lokalerne fik Codan-forsikring et afdelingskontor. Enkelte andre selvstændige forretnings- drivende har også været her i længere eller kortere perioder. En del af etagen er nu efterhånden udlejet til Føtex, der også har lejet parkeringspladsen vest for blok I i 20 år, foreløbig fra 1986 til 2006.

I midten af 1990’erne udarbejdede Dansk Supermarked et større projekt for en udvidelse af Føtexforretningen i Brobjergparken. Der var tale om en udbygning hen over fortovet foran forretningen og en opførelse af et parkeringsområde i to etager med adskilt vareindlevering og kundeparkering. Dette forslag ville med ét slag løse de vanskelige færd- selsforhold foran forretningen, hvor trafik til kædehusene og institutionerne må dele den smalle vej med kunderne og deres undertiden uforståelig parkering! Men det hele blev ikke til noget; især fordi Dansk Supermarked besluttede at bygge et mindre Føtex i Skæring.

Her står så i dag en hel lille bydel med ikke mindre end 462 ejer- og lejerlejligheder i 7 blokke, 25 kædehuse og 5 klyngehuse, med flere børneinstitutioner og med en stor Føtex-forretning. En lille bydel med godt 1000 beboere; endda forsigtigt ansat! Den ligger i et grønt område med mange træer og buske, med gode veje og forbindelsestier og med mange parkeringspladser; og yderligere med en mulighed for at leje en lille have! Et stort overløbsbassin mangler som tidligere nævnt heller ikke, – men det vedligeholder kommunen dog!

Jo, området bærer ordet “park” i sit navn med rette!

Der er virkelig noget at se tilbage på for Chr. Bærentsen. Tankerne fra 1960’erne, hvor sognerådsformanden i Hjortshøj-Egå kommune “prikkede” til medejeren af gartneriet Nordly på Åskrænten med ideen om at bebygge Brobjerg var gennemført! Men fra det første projekt i 1966 og til færdiggørelsen af blok I i 1987 var der også gået over 20 år, og med forberedelserne inden det allerførste projekt endda flere!

Stort var der tænkt, meget var der arbejdet, mange besværligheder af både administrativ og økonomisk art var opstået undervejs – og blev alle løst! Bebyggelsen af Brobjerg blev gennemført og gennemført godt!

Brobjergparken står der!

Gennem årene har Chr. Bærentsen også stået for andre bebyggelser, både her og der! Men ideen med disse artikler var at ridse lidt af Brobjergparkens historie op, – ikke andet!

Det være så hermed gjort!

Af Peer Hove Kristiansen – artiklen er afsluttet 10/2 1997